mandag den 26. oktober 2009

Når du ikke forstår dine pengesager...

I fortsættelse af artiklen "Der er intet pinligt i at stå frem", må jeg sige, at det irriterer mig når folk er så kortsigtede, at det handler om DEM SELV først som sidst.

Når du ikke forstår dine pengesager er du langt mere pinlig når du lader tingene stå til, og lader kunstige kulisser være en erstatning for RIGTIG glæde. Du aner slet ikke hvor meget stress du pålægger dig selv ved at skulle fremstå langt bedre end det egentlig er. Ligesom Mrs. Bucket i serien Fint skal det være, som helst vil have navnet skal hedde Mrs. Bouquet.

Forskellen på denne film og virkeligheden er så, at hun ikke er spor forgældet fordi hendes mand, bogholderen Richard, pukler en vis legemsdel i laser for at finansiere de dyre vaner. Når deres søn har problemer så øser hun omkring sig med gysserne til Richards store fortrydelse.

Hvordan handler du selv?
Når bilen bliver et status-symbol, boligen i forvejen er for dyr, pengene kun strækker sig til den 14. i måneden (eller endnu kortere), hvordan synes du så SELV AT DET GÅR?

Når du forgælder dig til venner og familie, og bagefter benægter de faktiske forhold, hvordan synes du så SELV at det går?

Når du véd, at du ikke kan betale tilbage, hvorfor bliver du så véd med at gentage fiaskoen? Hvorfor ikke tage skeen i den anden hånd, sætte tæring efter næring, og se at få kæmpet dig frem til stabilitet?

Svaret er enkelt!
Svaret er, beklageligvis, såre enkelt. Du har MISTET enhver form for selvværd, og det er NU du skal tage en aktiv beslutning om at "nok er nok". Hver dag du udsætter beslutningen er ENDNU en dag, hvor der ikke sker en pind, og hvor du kommer længere ud i uføret.

Når du VÉD, at budgettet ikke holder skal du hverken have flere børn, flere udgifter, mere ferie eller noget andet. Du skal se at få revideret alle dine budgetmæssige forhold, og se at fjerne fedtet fra budgettet. Læg Dankortet på hylden en måneds tid, og vis om du er voksen.

Når du bagefter IKKE kan holde dit løfte, så var det måske på tide, at du lyttede, fulgte denne blog. Måske i yderste konsekvens, at du STOD VÉD DIT PROBLEM, og var et godt eksempel på, at man sagtens KAN stå frem og få styr på sit liv frem for at fortsætte farcen.

Du kommer alligevel til at tage konsekvensen af dit overforbrug, og du kan lige så godt blive voksen I DAG frem for at fortsætte med dine bortforklaringer. Kom så godt fra start, og tag ved lære, så du kan få en stabil økonomisk fremtid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar