tirsdag den 22. april 2014

Reality-'stjernen' Amalie - det umulige projekt?

Mange der kommer i økonomiske vanskeligheder har sikkert set Luksusfælden. Da man så tennisstjernen Fetterlein, troede de fleste nok det ikke kunne blive meget værre. Det har 2014-sæsonen vist modbevist. Reality-'stjernen' Amalie synes det ville være "den største joke" at omdele sit CV, og altødelæggende for hendes brand...

Surprise... Hun ødelagde med dén sætning netop sit image. Jeg har både på tog- og busture hørt flere tale om Amalie, og det har VIRKELIG forarget mange, at hun sagde præcis dét for åben skærm.

For de historieinteresserede kan man faktisk også sige, at det netop var kassedamerne som gjorde, at Uffe Ellemann-Jensen aldrig blev statsminister. Han var arrogant, og netop hans udtalelse blev hans politiske harikiri.

Amalie har diskvalificeret sig fra enhver mistanke om hjerneaktivitet. Hun er ikke bare uvidende, hun er jo ligefrem uansvarlig! Så uvidende, at man ligefrem får lyst til at foreslå, at folkeskolerne skal omdanne Hjemkunskab til også at indeholde bare enkelte timer om privatøkonomi.

Jeg håber virkelig ikke, at der er ret mange der handler så ufornuftigt når de opdrager deres børn som Amalies mor tydeligvis må have gjort. Det er jo fuldkommen vanvittigt at møde en kvinde som ikke ved hvad skat går til.

Jeg håber virkelig det lykkes for eksperterne at give hende kontrollen tilbage over hendes penge...

1 kommentar:

  1. Jeg vil gerne komme med en opdatering og kommentar til ovenstående: jeg tror faktisk det vil lykkes for hende nu at genfinde balancen i sit liv. Den seneste tid er der sket en hel del, og det ser ud som om Amalie er ved at finde en ny vej nu hvor alvoren i forhold til at blive mor er ved at blive en realitet.
    Stor ros herfra. Jeg er kun glad for, det ER muligt at genfinde kontrollen, og ønsker alt godt herfra.
    Du kan følge hendes blog herfra: www.amalieszigethy.com

    SvarSlet