Der er en metode hvorpå du kan genvinde din frihed. Hvis du har set Luksusfælden på TV3, så har du set hvordan nogle mennesker har givet helt op i forhold til det som kan føles som 'bundløs gæld.' Hvad mange glemmer at fortælle er, at det første skridt er, at skabe sig et overblik. Lav en oversigt enten på en blok papir, eller tag din bærbare frem, og sæt det hele ind i enten Microsoft Excel eller OpenOffice Calc (eller hvad du ellers bruger af regneark).
Når du først kan se din gæld, kan du begynde, at træffe et valg. Det er NU du skal være fuldkommen ærlig. Hvad er renterne på dine gældsposter? Hvad er grunden til gælden er opstået på de forskellige poster?
Hvis det virkelig viser sig, at være bundløs gæld, så tjek økonomirådgivere på nettet og/eller tag kontakt til din borgerservice for at høre hvem du har som sagsbehandler, for vedkommende kan måske hjælpe dig med information om en gældsrådgiver, som din kommune evt. bruger.
Her skal du så være forberedt, så udover din gældsoversigt, så er det vigtigt, at du også har et budget. Få sat dine udgiftsposter i system. Kunne du med fordel skifte til et billigere mobilselskab? En hundredmand hist og en hundredmand her sparet hver måned kan give en rigtig stor besparelse set hen over et helt år. Det giver dig mulighed for, at afdrage mere - uden du mærker det i din dagligdag.
Meget handler om teknik. Der er inkassobureauer, som skjuler den måde de kan handle med din gæld. De vil ikke gøre det umiddelbart, men et bureau tager f.eks. halvdelen af det de får ind som 'deres' kommission - og det er mange firmaer fuldkommen tilfredse med, for de skal i forvejen hensætte til forventede tab på debitorer jvfr. reglerne ifm god bogføringsskik. Det hjælper jo ikke noget, hvis et firma skriver de har 7 millioner til gode hos deres kunder, hvis det viser sig, at de reelt kun får 2 millioner ind. Derfor skal der nedskrives ud fra antal rykkere, og den forventede udsigt til at få de konkrete kunders tilgodehavender ind igen.
Du kan faktisk sige, at det er de dårlige betalere, som er skyld i, at vi de fleste steder skal betale FORUD via kreditkortet, fordi man flere steder er blevet opmærksomme på, hvor mange der IKKE betaler deres regninger til tiden. Ganske som i militæret, indfører man kollektiv straf når nogle bare ikke overholder princippet om, at en aftale er en aftale.
Held og lykke med dine forberedelser - og lad mig gentage. Skriv en kommentar om hvad du mangler informationer om. Jeg vil gerne dele min viden, men kan altså ikke komme helt ud i alle hjørner uden jeres hjælp, kære læsere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar