onsdag den 26. marts 2008

Grundlæggende økonomiske sammenhænge - del 4

Mest fundamentalt for en forståelse af det samlede økonomiske situation har vi nu kigget på såvel indtægter, udgifter og renter. Nu mangler vi lige at gennemgå hvorledes man laver sin planlægning.

Jeg nævnte i del 2 det med truslen om at ryge i RKI, og anbefalede dig at få kigget sagen igennem og kontakte incassoselskabet hvis der er noget om kravet. Når det er sagt, hvad var det så for et svar du fik på din henvendelse?

Kan du allerede nu se et billede på hvem der er VELvillige og hvem der er VRANGvillige?

DIN/JERES struktur


Sørg for at der kommer en struktur på sagerne. Hvis du har et bestemt beløb at gøre godt med, så skriv et samlet brev til alle, evt. med et bilag hvor en prioriteret liste angiver beløbene i rækkefølge. Få sat betalingerne i rækkefølge. Måske endda med en klokkeklar oversigt over små beløb der forsvinder først.

Ikke alene vil du få en sejr ved at små poster forsvinder, men samtidig er det nemmere for en større kreditor at vise en velvilje hvis du præsenterer en PLAN. En plan der er realistisk. Jo mere ærlig, præcis og realistisk jo tydeligere vil alle parter indse, at de intet vinder ved at sende dig/jer i fogedretten.

Derfor skal du læse næste lektion hvor vi kigger på formuleringen af sådanne breve. I mellemtiden kan du så opdatere med en samlet oversigt i et regneark så du er forberedt til at gøre noget ved sagen. På gensyn her på bloggen. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar